|

Stokholm Transport A/S blev etableret i 1980 af den nuværende ejer og adm. direktør Lars Stokholm.
Stokholm Transport A/S har udviklet sig fra en énmands pionervirksomhed til i dag at være landets førende virksomhed inden for bl.a. kørsel og opbevaring af scener og teknisk udstyr for koncertproduktioner for store pop- og rocknavne samt kørsel med TV- og Teaterproduktioner, hvor vores chauffører også kan betjene OB- vogne.
Siden etableringen i 1980 har Stokholm Transport A/S akkumuleret viden, og råder i dag over en bred vifte af viden indenfor alle typer transport - indland som udland, og er drevet af ambitionen om at være en værdifuld samhandelspartner.
Vi er en ambitiøs og kompetent strategisk partner, der besidder den fornødne viden til at rådgive kunden, om hvorledes kunden får det optimale udbytte af transporten. Vi er med hele vejen, fra de indledende strategiske overvejelser til at transporten ender i hænderne på slutkunden – og til responsen herpå.
Hos Stokholm Transport A/S har vi specialiseret os i at udvikle og håndtere transporter og kunderelationer. Vi ønsker at råde over en unik teknologisk platform samt en lang række transportspecialister. Det giver Stokholm Transport A/S både ekspertisen og rammerne til at skabe stærke og varige relationer, som i sidste ende skaber øget værdi for alle led.
Stokholm Transport A/S tror på, at vores kunder kan skabe større værdi, når de samarbejder med Stokholm Transport A/S, end hvis de løser opgaverne selv eller med hjælp fra vores konkurrenter.
Vognparken
Stokholm Transport A/S har mere en 35 kørende enheder, hvor ingen af bilerne er mere end 36 måneder gamle, og vi arbejder til stadighed på at få gennemsnitsalderen på bilerne længere ned. Den altid vedligeholdte og nye vognpart sikre alle vore kunder en transportteknisk optimal leverancesikkerhed.
Alle vore enheder er udstyret med flådestyring og navigation. Vi er altid i 2-vejs kommunikation i realtid med vores chauffører, og vi kan til en hver tid se hvor transporten befinder sig i indland som i udland, samt hvornår transporten forventes at ankomme til destinationen.
Alle Stokholm Transport A/S’ lastbiler opfylder i 2011 Euronorm 5. Alle nyindkøb fra medium 2011 vil opfylde Euronorm 6.
Vision og mission
Den værdi, som stærke og varige kunderelationer genererer, er alfa og omega for enhver virksomheds succes. Men uden den fornødne indsigt i, hvordan den optimale vej mellem to eller flere relationer skabes, kan det være en vanskelig opgave, og i værste fald tilfører det ikke virksomheden yderligere værdi.
Stokholm Transport A/S´ vision er:
Vi vil være en betydningsbærende transportpartner.
Stokholm Transport A/S´ mission er:
Vi ønsker at skabe værdi i vore kunderelationer.
Værdier
Hos Stokholm Transport A/S tror vi på det enkelte menneskes ansvarlighed, og ønske om at gøre sit bedste. Derfor ønsker vi i størst muligt omfang, at vores adfærd og opgaveløsning styres af værdier frem for regler.
Vi ønsker at være karakteriseret som:
• Kompetente
• Engagerede
• Effektive
• Værdiskabende
• Ambitiøse
Værdierne udtrykker holdninger og adfærd, som vi finder specielt vigtigt at fremme.
Kultur
Stokholm Transport A/S har en meget stærk virksomhedskultur, som vi har haft siden vores start for mere end 30 år siden, som er kendetegnet ved et familieagtigt sammenhold, forandringslyst, humor, vilje og kampgejst samt ønsket om at være de bedste. Vi brænder for det vi laver, vi er dedikeret, forandringsparate - men vi er også meget fleksible, rummelige og ordholdende.
Personale
Ledelsen i Stokholm Transport A/S bygger på en grundlæggende og oprigtig tillid til den enkelte medarbejders evner og ønske om at bidrage konstruktivt til udviklingen af virksomheden, ved at skabe de rette rammer og sørge for en udvikling af rammerne i takt med omverdenen, kundernes ønsker og medarbejdernes egne behov.
Vi ønsker, at alle medarbejdere tager aktivt del i udviklingen af Stokholm Transport A/S. For at muliggøre dette og give medarbejderne forudsætningerne for dette, er vores ledelse præget af åbenhed, ærlighed og respekt for vore medarbejdere.
|