| Kort om NSAB 2000
NSAB er en forkortelse for "Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser".
Dette regelsæt regulerer det indbyrdes forhold mellem kunde og speditør - eller som udtrykt i præamblen til NSAB 2000: "Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser angiver speditørens og ordregiverens rettigheder og forpligtelser, herunder speditørens ansvar i henhold til øvrige transportretlige konventioner, blandt andet CIM, CMR, Haag-Visby-reglerne samt Warszavakonventi-onen."
Den første udgave af NSAB er fra 1919. Siden da er NSAB blevet revideret i 1923, 1927, 1937, 1946, 1954, 1959, 1974, 1985 og 1998 (2000).
NSAB har siden 1954 været forhandlet med Nordisk Speditørforbund på den ene side og transportkøbernes organisationer på den anden side. Dermed er NSAB juridisk set et "agreed document" - dvs. et aftalegrundlag, der rimeligt og retfærdigt afgrænser rettigheder og for- pligtelser mellem kunde og speditør.
I Danmark er NSAB 2000 godkendt af Erhvervenes Transportudvalg - en paraplyorganisation for Dansk Industri, HTS og Landbrugsrådet, der repræsenterer mere end 90 % af de transportkø-bende virksomheder i Danmark.
Samtlige transportopgaver såvel internationale som nationale transporter udføres af Stokholm Transport A/S i henhold til CMR-lovens bestemmelser. Herudover finder NASB 2000 samt AKV 97 anvendelse i det omfang bestemmelserne i CMR-loven ikke er til hinder herfor.
>> Hent NSAB 2000
|